SKAT BRILLIEREDE MED MUSICALEN ALL SHOOK UP

Ca. 700 tilskuere tog et par timer til 50ernes USA til et soundtrack af Elvis’ bedste sange, da Kulturisten og SKAT (Skarrild Amatørteater) opfærte musicalen All Shook Up.

Spilletiden var ca 120 minutter + 30 minutters pause.


Tidligere har SKAT opført store dramaer som De tre Musketerer og Klokkeren fra Notre Dame og nu opførtes All Shook Up, der er baseret på en perlerække af Elvis’ bedste sange. All Shook Up er en humoristisk kærlighedshistorie i vaskeægte GREASE stil med kulørte kostumer og dansenumre i højt tempo.

Som altid var der mere end 20 dygtige og passionerede sangere og skuespillere på scenen. For alle der er vilde med ELVIS og vilde med musicals, så var det helt sikkert en oplevelse at se All Shook Up med underholding, dans, sang, teater og musik i særklasse!
 

SPILLESTED FOR MUSICALEN
Skarrild/Karstoft Kultur- og Idrætscenter
Kulturisten, Skolevejen 6, Skarrild, 6933 Kibæk



 
En Troubadour kom forbi
Thomas Kjellerup tog publikum i Skarrild med storm, eller nærmere med en sagte og stille vind, som virkede lige så kraftig som en storm fra vest. På sin helt egen facon formåede visesangeren at tryllebinde de 150 sjæle der denne aften fik en sjælden fin oplevelse. Det var poesi, nærvær og små stykker af et livs historier. Gæsterne blev i aftenens anledning også udnævnt til et godt kor. Mange gange i løbet af aftenen blev der sunget, nytten, knipset og klappet af et medlevende publikum.
For langt de flestes vedkommende var det ikke første gang, de var til koncert med Thomas Kjellerup, men i aften var der alligevel en lille overraskelse. Ved lydknapperne sad nemlig Johs. Stærk. Johs. sidder af og til der, når der er et arrangement i Skarrild, men denne gang var det lidt ud over det sædvanlige. Han har nemlig været med til indspilningerne af flere af Kjellerups plader, og ja et af numrene var sågar skrevet på hans loft.
 
Visernes historier
Aftenen blev en lang perlerække af små livshistorier. Det var viserne om kærlighed og skrøbelige hjerter, om flygtningebarnet, om fællesskabet, om bjørnen, der vågner og om mange andre små og store finurligheder. Viserne var fulde af ord og smukke sætninger, men det var ikke ord og smukke sætninger publikum hørte eller så. De følte de helt særlige stemninger, der kom til udtryk gennem Kjellerups viser. Både ord og sætninger, men måske mest af alt intensitet.
Tre timer – afbrudt af en lille pause – blev det til i troubadourens selskab. Og tak for det!
 
Det sluttede helt akustisk
Med de levende lys på bordene og en Thomas Kjellerup gående rundt mellem bordene syngende og spillende ”Florentinerne” – og alle var i hans hule hånd – også uden strøm. Det var meget bevægende, selv om det nu ikke var helt planlagt. Strømmen gik lige inden sidste nummer, men det slog heldigvis ikke Kjellerup ud. Han havde da endda mod på et ekstranummer.
Peder Stærk fra Kulturistens bestyrelse siger om aftenen: ”Det har været en stor fornøjelse at have Thomas på besøg her i Skarrild. Han har virkelig en historie at fortælle, og det gør han bare så godt”. Peder er også glad for, at der kom så mange publikummer fra både nær og fjern. ”Det er simpelthen noget, der giver blod på tanden, så vi i Kulturisten arbejder videre med at arrangere koncerter og foredrag i Skarrild og Karstoft”.
 
 


Anders Agger er kendt og elsket fra mange forskellige TV udsendelser. De handler om livets store spørgsmål, hverdagens trivialiteter, mad, fremmede kulturer, lokale særlige og rigtig mange andre ting. Men en ting, har alle udsendelser til fælles: de er nærværende og med en vært, som ikke er bange for nogle sekunders stilhed. 
 
Når Anders Agger besøger Skarrild d. 27. august er temaet netop den kvalitet, at alting har sin tid. Publikum inviteres til skiftevis at grine, være musestille og blive meget rørte, når Anders Agger med stor indlevelse, humor og selvironi fortæller om sine unikke oplevelser ved at lave tv-reportager.…
Anders Agger tager tilhørerne helt tæt på de mange moralske og etiske overvejelser, der ligger bag, når man i en stor tv-produktion eksponerer og portrætterer i bedste sendetid. Det gælder uanset, om det er en kostskoledreng med hjemve, en døende sømand – eller den kommende konge i Danmark. Anders Agger har siddet overfor alle tre.
Anders Aggers jyske dialekt er tæt beplantet med sprogblomster. Vi kender Anders Agger som TV-journalisten, der med sin evigt rolige og behagelige stemme fører os rundt blandt menneskeskæbner i det så berømte udkants-Danmark. Anders Agger kommer rundt - både geografisk og i livets udkanter.
Man kan sige meget og have store fagter. Man kan også sige det så roligt og eftertænksomt, at alle lytter og tænker. DR-journalist Anders Agger er en af de få, der mestrer det stille og alligevel får sagt så meget. Oplev Anders Agger og få en anderledes og meget eftertænksom oplevelse med hjem.
Men alligevel har du også en lille underfundigt smil på læben.
 
Det er Aaskov Havekreds og Kulturisten, Skarrild, der for anden gang er gået sammen om at arrangere et foredrag. Sidste år var det ”Bonderøven”, der begejstrede ca. 400 publikummer til en underholdende aften. De to foreninger håber, at der vil blive ligeså fin tilslutning til foredraget med Anders Agger.
Billetter kan bestilles via de to foreninger, men det er også muligt at købe billet ved indgangen. 

 
 
En helt særlig 5. maj i Skarrild
 
Selv om alle traditioner blev holdt i hævd, så var 5. maj 2015 i Skarrild præget af en særlig nærværende og stemningsfyldt stemning. En stemning, som ikke kan planlægges, forventes eller på nogen måde kræves. En stemning, som opstod, da mange forskellige mennesker med vidt forskellige baggrunde og nationaliteter mødtes og var sammen om noget vigtigt. De fejrede at Danmark havde været frit i 70 år, og de mindedes de mange mænd og kvinder, der gav deres liv for den frihed.
 
Familietræf
Dagen før 5. maj mødtes familiemedlemmer til to af de flyvere, der er begravet på Skarrild Kirkegård hinanden – og foreningen for den eskadrille i RAF, som de faldne flyvere tilhørte. Varmen og fællesskabet stod lysende klart for alle. Donald Munro fra Canada fortæller, at det er første gang, han rigtig taler med nogen, der har været i East Kirkby sammen med hans farbror, som faldt ned på marken syd for Skarrild i 1944. Han og hans kone håber at vende tilbage til Skarrild igen. Michael Willmer kom fra New Zealand for at deltage i Skarrild, og mødet med ”RAF-familien” var en gave for ham og resten af familien. ”Det var en bevægende oplevelse at tale med Jim Wright og Tom Lockett, som kunne fortælle om livet på basen i England under krigen”, siger han.  
 
Hvad betyder medaljen
Sjældent har så mange børn været så stille, som da RAF veteranerne besøgte Skarrild Skole om formiddagen 5. maj. Dagen før havde det godt nok lydt på gangen: ”hvorfor skal vi høre på sådan en gammel soldat?”. Børnene var meget nysgerrige – og veteranerne meget åbne, og spørgsmålet var ikke, hvorfor de skulle høre på en gammel soldat, men nærmere: ”hvorfor skal vi allerede have frikvarter nu”. Tom Lockett fortalte om, hvordan de var taget på udflugt for at besøge Tyskland i nattens mulm og mørke. David Houghton, som er præsident for eskadrilleforeningen, måtte forklare, at det ikke var et venligt visit, men at gaven var tonstunge bomber. Jim Wright fortalte om et togt, hvor hans fly var blevet beskudt, og han havde mistet sin iltforsyning. Han overlevede, men lå i mange dage og frygtede at miste armen – sådan som hans far havde gjort under 1. verdenskrig.
Børnene fik mulighed for at stille spørgsmål. Der blev spurgt om, om de kendte mange, der døde under krigen. David Houghton fortalte, at RAF havde den højeste dødsrate af alle styrker under 2. verdenskrig. Halvdelen overlevede ikke krigen. Det var farligt. Og alle i RAF var og er frivillige. De tre besøgende havde alle deres medaljer på, og det var da også meget spændende for børnene – både at se dem og høre, hvad de betød.
Mon ikke børnene var glade for at ”de gamle soldater” kiggede forbi Skarrild Skole den dag.
 
Traditioner og de store følelser
Faner, kranse, uniformer og omkring 300 mennesker gik i samlet flok ind på Skarrild Kirkegård kl. 19.00 5. maj. Sådan har det været i mange år, og sådan skal det være. Kransene blev lagt af Det Danske Flyvevåben, den australske Ambassadør mr. Damien Miller og den canadiske ambassade. Veteranerne lagde også en krans sammen med deres præsident, familien til sgt. Langridge lagde en krans og Hjemmeværnet. Det var højtideligt og smukt. Der var dog en lille overraskelse, som blev bemærket af de engelske gæster. Skarrild Kirkes Kor sang ”nærmere Gud til dig” på kirkegården – og et par af versene var på engelsk.
Også andagten i kirken foregik på dansk og engelsk. Bevægende ord fra sognepræst Morten Meiner til en helt fyldt kirke.
Den røde løber var rullet ud, Dannebrog vejrede og de lysegrønne bøgegrene bød alle velkommen til fest for frihed og højtidelighed for minderne. 280 mennesker havde valgt at tilbringe aftenen sammen om det formål. Frihedens sange blev sunget i fællesskab og Kristian Thulesen Dahl holdt en fin og flot tale, hvor han blandt andet takkede de gæster, der kom langvejs fra. Der var uddrag fra Kongens dagbog under de fem forbandede år – og både Kongen og Kristian Thulesen Dahl sluttede med ordene: Gud ske tak og lov for friheden! Der var også taler af den Australske Ambassadør, Group Captain David Houghton og Mr. Michael Willmer. Sidstnævntes korte tale gik lige i folks hjerter.
Mange publikummer var også kommet langvejsfra, og en af dem sagde: ”det er et meget fint og godt arrangement. Jeg var glad for, at vi tog turen herop. Det var meget rørende at høre sønnen (Michael Willmer, red.) tale. Det virkede, som om det kom lige fra hjertet”. 
 
Alliancen og sammenholdet
Fællesskabet og de allieredes styrkes sammenhold var et gennemgående tema for aftenens taler. Der blev talt om den ægte alliance og medløberne, der afventede slagets udvikling. Dem var der ikke stor respekt om. Det var der derimod om de danske modstandsfolk. Samarbejdet mellem Danmark og Storbritanien på den militære front fik også fine ord med på vejen: sådan fra en militærmand til en anden. David Houghton, som stadig er aktiv i RAF, udtrykte stor tilfredshed med og tryghed ved samarbejdet. På den humoristiske side, bemærkede han, at danskerne var langt de bedste til at lave kaffe, mens han så kunne lave en ordentlig kop the.
 
Skarrildborgerne kan være stolte
Historien om de stædige skarrildborgere, der krævede flyverne begravet i indviet jord på kirkegården blev fortalt af den australske Ambassadør, som samtidig udtrykte taknemmelighed for, at byen stadig tager sig af gravstedet og dermed de faldne flyvere. Den taknemmelighed gik igen i alle talerne. Det blev også nævnt, at skarrildborgerne kan være stolte – over hvad de gjorde dengang, og hvad de gør i dag. Passer på ”vore kammerater”.
 
”Vi er da stolte over arrangementet, og at det kan lade sig gøre at samle så mange mennesker i vores lille by” siger Pia Worm fra 5. maj udvalget, ”men det er nok følelsen af ydmyghed, der fylder os mest. Sådan har jeg det i hvert fald. Vi er meget beærede over, at gæster rejser langvejs fra for at være en del af arrangementet, og så er vi meget taknemmelige for at folk bakker op om traditionen i Skarrild”
 
Bag arrangementet og besøget står Skarrild Menighedsråd, Skarrild/Karstoft Museum og Lokalarkiv og Kulturisten i partnerskabet med Hjemmeværn og Helicopter Wing Karup.  

 
 
 
Kulturistens arrangement ”Eftermiddagsmatiné med Jelling Bigband” søndag den 22. marts kl. 14.00 i SKKIC, Skarrild.
 

Kulturisten i Skarrild inviterer til eftermiddagsmatiné med Jelling Bigband søndag 22. marts. Som noget helt nyt introducerer Kulturisten nu bigband genren for områdets borgere. Tiden skrues tilbage, og eftermidagsmatinéen genopfindes med runde borde, lagkage og kaffe, populær musik med sjæl – og hvem ved om de fine kjoler bliver luftet til anledningen. Musikken bliver lagt i trygge hænder hos Jelling Bigband, som siden 1994 har spillet glad swing, dansevenlig jazz, svedig latin og fed blues. Bandet består af 20 medlemmer, som for de flestes vedkommende er tidligere pædagog- og lærerstuderende på Jelling Seminarium.
De lover en musikalsk fest og topunderholdning, når de – en helt almindelig søndag i marts - fylder SKKIC med toner fra historiens helt store vingesus. Glæd dig blandt andet til velklingende udgaver af ”I’ve got you under my skin”, ”Sway” og ”Lullaby of Birdland”.
Koncerten med Jelling Bigband bliver også Kulturistens første ”gratis-for-medlemmer-arrangement”. ”Vi har besluttet, at denne eftermiddagsmatiné skal være gratis for medlemmer af Kulturisten. Det er selvfølgelig muligt at købe et medlemskab af Kulturisten i stedet for en billet – og så er medlemmerne jo også sikret gode rabatter på resten af årets spændende program”, udtaler Michael Vissing, som er medlem af bestyrelsen. Det er naturligvis også muligt at deltage i koncerten uden at være medlem. 


Officiel Trailer - Klokkeren fra Notre Dame

Læn dig tilbage og nyd denne lille trailer for årets store opsætning af Klokkeren fra Notre Dame
- Skarrild Amatørteaters største opsætning og satsning til dato.

Kunsten i bevægelse

nedenfor er fotos af Steen Rasmussen
Kunsten Bevæger Skarrild og Karstoft
Kunsten er kravlet ind under huden på rigtig mange i Skarrild og Karstoft. Billedkunstner og tovholder Steen Rasmussen og et internationalt slæng af kunstnere fra Sverige, Japan og Danmark har i nogle dage været sammen med børn og voksne fra Skarrild og Karstoft om at skabe kunstværker til byerne – om byerne.
 
Hvor er det negative?
Væggen var stor – og helt tom hos Søren og Eva Toksvig, som bor ved siden af rundkørslen i Skarrild, men de var med på idéen om at slippe den anerkendte grafittikunstner Anders Reventlov løs med maling, pensler og spraydåser. Anders fik god hjælp til at få formene på plads, da skolebørnene fik spraydåser med maling i strålende farver. Det blev til et værk i sig selv. Det er væk for øjet nu, men stregerne har dannet grundlaget for det værk, der nu pryder væggen – og sender et stærkt signal om, hvad Skarrild er for en by. Ord er en integreret del af det værk Anders har lavet i de to andre landsbyer. Om værket i Skarrild også får ord på, er ikke til at sige. Alle skoleeleverne skulle finde på positive og negative ord om byerne. Anders var en smule kunstnerfrustreret, da der ikke rigtig var så mange negative udsagn – det er bare dejligt at bo i Skarrild og Karstoft, og når der så skal være en kunstnerisk kant på værket, så er der jo altså en udfordringen – også for kunstneren. Der er dog enkelte ”klager” over arbejdet, da flere naboer ikke rigtig får ordnet de planlagte opgaver, når Ander går og laver spændende ting – for det skal der jo holdes øje med!  
 
De moderne lokale råvarer
Det er også moderne med lokale råvarer i Skarrild og Karstoft i denne uge. Og heldigvis byder området på et sandt overflødighedshorn af mulige materialer til Daniel Segerberg. Daniel er fra Sverige og bor til dagligt i Berlin og arbejder med installationskunst, som laves på stedet af materialer, som er tilgængelige i området. I Skarrild og Karstoft har han sammen med børn og voksnet bygget fine hytter af lokale råvarer, som i dette tilfælde er ler, ko- og hestelort, hår fra byens borgere, halm, pil og vand. Børn og voksne har hjulpet hinanden med at blande, forme og kline hytterne, som står på plænen ved rundkørslen. Der er blevet grinet, fjollet og arbejdet koncentreret og pladsen har i alle dagen været en skøn blanding af feminine pigetæpper og gummistøvler med ler – og en masse børn, som sammen med Daniel smed støvlerne og blandede leret med barre fødder i stedet. Der har lydt en del fnis og hvin fra pladsen, men lokalt indtil mindste hår – det var det.
 
Japansk tegnemaskinen med lokal vind i sejlet
De allermindste børn har fanget luften i Skarrild i malede plastikballoner og fløjet med den sammen med Rikou Ueda fra Japan. Rikou arbejder med vinden og luften som basis for sin kunst. Sammen med nogle af byens voksne har han bygget en vindtegnemaskine, som står i ”Dråben” på Skarrild Skole lige nu. Det er sindrige og meget smukke mekanismer, der skal sørge for, at vindens tag i det store sejl tegner og maler på et stort lærred. Børnene synes, det er sejt, at man også kan bruge vinden til at tegne med, og funderer over, om man mon også kan tegne med vandets kraft. Lige pludselig blev det både kunst, naturvidenskab og rum for at skabe nye fælles idéer.  
 
 
Med lukkede øjne, kan alt lade sig gøre…
Børne og voksne fra Skarrild Skole og Kaldalen gik sammen med billedkunstner Tine Hind ind i et helt unikt og andeles rum, de skabte i fællesskab. De lavede samtidig og med lukkede øjne billeder af sig selv – både det man kan se med øjnene uden på, men også det der gemmer sig inden i. Siden de første streger blev tegnet har rigtig mange børn og voksne savet, skåret i sindrige mønstre, pudset, lakeret og valset – enten i og på billederne af sig selv eller en de helt sikkert kender. Figurerne skal placeres rundt i Skarrild Karstoft Landsbycenter og minde byens borgere om, at når man slipper kontrollen og lukker øjnene, så kan alt lade sig gøre.
 
Stopper bevægelsen nu?
Spørger man rundt blandt deltagerne er den hyppigste kommentar, at det er sjovt at være sammen om at lave noget, og spændende at høre, hvad kunstnerne har tænkt med de ting, de laver. Tovholder for lokalgruppen Søren Toksvig er utrolig glad for, at projektet har gjort en forskel for børn og voksne i lokalområdet. ”Det kunne ikke være blevet en realitet, hvis ikke både Skarrilds og Karstofts borgere, foreninger og institutioner havde stået sammen om at ville dette fællesskabsprojekt. For selv om det, man er sammen om er kunst, så er der ingen tvivl om, at det der virkelig gør en forskel er det at være fælles om at løfte opgaverne”, siger Søren Toksvig og fortsætter: ”Også virksomhederne har været meget villige til at sponsorere de forskellige materialer, og så har mødet med de kunstneriske sjæle gjort et stort indtryk mig. De er simpelthen så fine og sjove mennesker, og de har gjort en forskel for vore byer”. Søren slutter af med at love, at det vil blive undersøgt, hvordan man kan bygge videre på nogle af erfaringerne, og på et senere tidspunkt måske bringe byernes borgere sammen om kunsten. 
  
______________________________
 
 
Tine Hind fangede stemningen i Skarrild i sin sorte notesbog sådan her (må gerne anvendes med angivelse af kunstner):
 
Figurerne med to hænder og lukkede øjne
For at snyde overdommeren
For at slippe frygten
For at tegne stort
På træ
Som skal blive til et værk
Hængt op på ”Byens” mure
Men med lukkede øjne, kan alt lade sig gøre
Når vi slipper kontrollen
Og lader os lede
Bliver tegningen levende og meningsfuld
 
 
Stemningsbilleder fra årets Børneteaterfestival.
Eventyrskoven voksede frem i Skarrild
 
Det blev en fest for de godt 120 børn og voksne, der mødte op til årlige teaterfestdag i Skarrild fredag eftermiddag. Især den fortryllende eventyrskov var dragende. Som dagen skred frem blev de bare grene forvandlet til lyserøde arme, der rakte mod himlen, perletunge og trætte grene og flot pyntede grene. Og en ting, der ikke manglede i Skarrild – det var glimmer! Dagen bød også på et yderst varieret galleri af figurer fra historien. Dracula var der i flere udgaver, men der var også hunde, prinsesser, sommerfugle - og masser af movember-skæg.  De blev ikke mindre troværdige af, at flere af børnene var klædt i stiveste puds fra gamle dage, da hele indskolingen på Skarrild Skole brugte første del af dagen på at være i skole som i gamle dage. De to teatertrupper, der kom til Skarrild denne dag, troede vist de var kørt ind i en tidslomme, da kørte ind i skolegården.
Der var naturligvis også masser af professionelt børneteater, både for de små og de lidt større. Teatret på Hjul spillede forestillingen ”Langt ude i skoven”, som handlede om en lille frø, der med nød og næppe undslipper at blive storkeføde, og i stedet drager ud i verden på jagt efter en ven. De mindre børn var meget optagede af magien.
”Mor, hvordan kan de synge så flot”, spurgte en lille dreng, da Det lille Operakompagnis forestilling om ”Tryllefløjten” var færdig. Der var død, kidnapning, trolde, prinser, fulglefængere – og ikke mindst en prinsesse med huller i de stramme bukser. Dramaet endte lykkeligt med kærlighed til alle, men det var ikke uden kamp. Børnene og deres voksne blev præsenteret for opera i børnehøjde – og som kompagniet afsluttede med at sige: ”vi håber, I får lyst til at se en rigtig opera engang – uden at blive forskrækkede”. Og det er netop det hele børneteaterfestivalen går ud på: at præsentere børn for professionelt teater, så de får muligheden for at nyde teatrets magiske univers – også som voksne.
”Det er rigtig dejligt, at Skarrild er en del af Kulturelt Samråd Hernings store årlige teaterfest” udtaler Pia Worm, tovholder for børneteaterfestivalen i Skarrild og formand for Kulturisten, som er en af aktørerne bag. ”Den første fredag i november er altid hyggelig, fyldt med latter og glade børn i Skarrild, og det håber vi også, den er næste år”.
De øvrige aktører bag Herning Børneteaterfestival i Skarrild er Skarrild Borgerforening og Skarrild/Karstoft Landsbycenter.  

Se billeder fra en hyggelig aften  med Boys of Bluehill her!

Boys of Bluehill spredte musikalsk glæde i Bøvl
 
Det var ikke til at se det først på ugen: at Kulturisten fredag aften ville præsentere koncert Boys of Bluehill i de rå produktionslokaler på Halskenbjerg Blåbærplantage i Bøvl. Men lyset var sat, højtalerne på plads, pallebaren klar, da cirka 100 publikummer fik sig en musikalsk oplevelse ud over det sædvanlige. Boys of Bluehill havde taget turen til Midtjylland og med sig havde de en sand skatkiste fyldt med skotsk, irsk, amerikansk – og sågar dansk - folkemusik.
 
Publikum var lovet en musikalsk rejse – og det fik de! Bandet var yderst velspillende og med en helt klar forstærkning i David ”The Flaming Fiddler” Glawansky fra Canada, som på sin helt egen afslappede måde spillede helt forunderlig og nærværende på sin violin. Den talte sit helt eget sprog til publikum, og netop den var et stort samtaleemne i pausen. Også manden med de mange historier og den autentiske stemme, Henning Kragh Pedersen og Karsten Vangsgaard på sin bas leverede varen. Publikum måtte også sande, at en harmonika er ikke bare en harmonika, en mandola og en mandolin er ikke det samme, og det er slet ikke en banjo. Peter Yde mestrede hele rækken af instrumenter på et højt musikalsk niveau, samtidig med at spilleglæden lyste helt ud over scenekanten.
 
Deportationer til Van Diemens land, kærlighed - og måske i særlig grad den fortabte af slagsen, kartoffelpest og en irsk Presley var nogle af emnerne for aftenens repertoire, men der blev også plads til en instrumental hyldest til de danske høstsange. Der blev sunget med, der blev klappet og gynget med undervejs, og der blev også plads til ekstra numre i to omgange efter stående klapsalver. De fremmødte kunne næste ikke få nok, og det lod også til, at David, Karsten, Henning og Peter havde nydt aftenen.
 
”Vi er virkelig overraskede over, at Kulturisten kunne forvandle de rå produktionslokaler til en hyggelig ramme på så kort tid. Knap var de sidste blåbær plukket før musikken rykkede ind. Det var sjovt at se sin fabrik på en helt anden måde sådan en aften”, siger Kaj Nedergaard Jepsen, som ejer Halskenbjerg Blåbærplantage. 
Erik Madsen fra Kulturisten udtaler: ”det var super musik med en helt fantastisk stemning blandt publikum, og jeg tror ikke, det er sidste gang Kulturisten rykker ud i felten. Det er sjovt at lave noget sammen med andre. Det kan være foreninger, som f.eks. Aaskov Haveforening, som vi lavede ”Bonderøven” sammen med i januar, men også virksomheder, der er friske på at være med til noget nyt og anderledes, som nu Halskenbjerg her”.

_____________________________
Stemningsbilleder fra vores sidste vellykkede arrangement - Jazz ved åen, juni 2014 Skjern Å, Skarrild

Humorens Robin Hood rystede publikum af latter…
 
Jag ikke med mig – jeg er jo ikke på flugt… Sådan startede foredraget men en veloplagt John Engelbrecht. Med humoren som redskab førte han de knap 70 publikummer gennem nogle af filosofiens krogede teorier og sandheder.
En sand strøm af ord i den helt rigtige rækkefølge, der var latin, lyrik, rim og lummer leg med nye og gamle ord tilsat fagter og mimik, så salen rungede af latter.
Definitioner som shopping, der ikke er indkøb, men detailterapi, om tragedien, der ikke er virkelig uden komedien og om den rene samvittighed, som det ingen kunst er at have – hvis den aldrig har været i brug.
Vi kom forbi B-mennesker, som er børnene, der er livsnydere, dovne, sol og barbados. For dem der bliver i stadiet er huslejen uforudsete udgifter og sort arbejde, noget der gør livet lysere.
Og de travle A-mennesker med fart på, tidligt op, motorerne i gang. Det er der, hvor hvilehjem bliver til aktivitetscentre og hvor flidsneurotisme er in.
A-mennesker, der lever livet i overhalingsbanen for at nå hurtigere frem… til enden.
Pointen var at huske, at genfortrylle virkeligheden. Og det var så her nogle af de mange øvelser kom ind, og publikum blev opfordret til at krydskoordinere via fagter og nogle vil måske ligefrem sige gakkede gangarter. Husk at slippe fantasien løs og lege, at blive et moderne højhastighedsmenneske med jysk sindighed, og at langsomhed er nødvendig for at undgå stress og jag.
En af de – mange – gode forslag var at leve livet langsomt. John Engelbrecht fortalte om sin passion for skibe, drivtømmer og forundringsord, og eksemplerne på de farverige træstykker blev trukket frem i en rasende fart. Han kan godt lide tanken om at drive og selje med tankegods på sit fortælleskib.
En meget aktuel kommentar var i forhold til skolereformen: husk at vi skal leve af kreativitet, innovation og gode idéer, brug pæren, mist ikke fatningen og gå ikke over gevind. Børn kommer ind i skolen som store spørgsmålstegn, og de skal ikke lukkes ud som punktummer!
Der var også gode råd til ægtefællerne… Det gælder ikke om at finde den rette, men at være den rette, og impotens er når tyngdekraften er stærkere end tiltrækningskraften.
Også filosofiens teorier blev berørt, nogle gange hurtigt, men det gav mening at samle de gode historier ind på glædeskontoen, at lytte til den alvorlige humorist, som påstår der er to former for død. Den ene er, når man glemmer at lege, den anden er kun en formalitet.
John Engelbrecht fortalte også om sin facination af Albert Einstein, rodehovedet, der lignede en friskolelærer. Aftenens citat må være Alberts: ”Bliv ikke gamle, uanset hvor længe i lever. Hold aldrig op med at stå som nysgerrige børn foran det store mysterium, som vi blev født ind i.”
Med en afsluttende bemærkning om, at livet skal leves i farver og humoren er åndens solskin, var et hæsblæsende og superunderholdende foredrag til ende.
Publikum var tilfredse og glade, det blev endog til det første foredrag med ekstranummer i Kulturistens historie, og mon ikke der er flere ømme lattermuskler i Skarrild Karstoft området.
 
 

Se billeder fra SKATs nyligt afsluttede forestilling "De tre musketerer"! En fantastisk weekend er slut og aktørerne og alle hjælperne glæder sig over endnu en publikumssucces i Skarrild. Stort tillykke til instruktør John Pedersen og styregruppen i SKAT.
Bonderøven greb fat i det simple liv – og gjorde tirsdag aften helt speciel i Skarrild
 
Var det nu Bonderøven eller var det Frank Erichsen, der besøgte Skarrild tirsdag aften. Frank Erichsen fra Kastaniegaarden var i hvert fald glad for – for en gangs skyld – at blive budt velkommen som Frank og ikke Bonderøven.
 
Over 400 publikummer var mødt frem for at tilbringe et par timer en tirsdag aften i selskab med hele Danmarks Bonderøv nr. 1 eller Frank Erichsen, hvis man hellere vil det.
 
Frank Erichsens kredsede hele aftenen omkring drømmen om det selvforsynende og enkle liv, som han først alene og senere sammen med sin Therese og børnene forsøger at leve på Djursland.
Det selvforsynende liv drejer sig om at få en nær fornemmelse af, hvor maden kommer fra, finde ud af hvordan bygningerne bygges og hvordan tingene hænger sammen. Det handler i høj grad også om, at tage stilling til, hvordan man vil leve sit liv, gøre op med sig selv, hvad der er nødvendigt for en selv, men også at erkende at selvforsyning tager tid – lang tid…
Bonderøven kom omkring sin tid i Norge, hvor han lærte håndværk og byggede huse, tiden med Samerne, slør (rensdyrfedt) i kaffen og rensdyrene, gymnasietiden i Aarhus, hvor han boede i en skovhytte og frem til nu, hvor livet på Kastaniegaarden er et år foran TV.
Guldkornene undervejs var mange, og tilhørere har helt sikkert bidt mærke i helt forskellige ting. Men historien om de grise, der skulle have været fede velfærdsgrise, men løb væk – og kom tilbage som sportsgrise, at samlemanien er genetisk bestemt, fordi han stammer fra bondesamfundet eller hvordan han inviterede Therese på bondegårdsferie, hvorefter hun flyttede ind. Eller var det Kastaniegaardens kommende svin: dannebrogssvinet eller ”Dänische Protest Schwein”, som var danskernes protest mod tyskerne i 1864, fordi de ikke måtte hejse Dannebrog, eller måske de ”gamle” håndværkervenner, som hjalp til med byggeriet af det nye stuehus og konsumerede 400 liter øl på 12 dage, eller måske var det den løftede pegefinger til sidst: Grib fat i de små ting – så er der højdepunkter hver dag. Det allersidste gode råd var: stop op i de ting, I gør, forfølg drømmene og sørg for at jorden er i en ordentlig tilstand.
Frank Erichsen sluttede med følgende sætning: selvforsynende ja, men det er DR, der holder banken fra døren!
 
Blandt publikum var der bred enighed om, at timerne i selskab med Bonderøven var godt givet ud. Der blevet taget en del af de helt moderne ”selfies” i pausen, hvor Frank Erichsen så ud til at hygge sig på scenetrappen, mens mange benyttede lejligheden til lige at hilse på, få taget et billede, stillet et spørgsmål eller få fortalt, ”at man så alle programmer i TV”.
 
Det var Aaskov Havekreds og Kulturisten Skarrild, der i fællesskab stod bag arrangementet, og begge foreninger er rigtig glade – både for arrangementet, de mange tilfredse publikummer og samarbejdet.
Kirsten Bergløv, formand for Aaskov Havekreds udtaler: ”Vi er meget glade for den store opbakning fra lokalområdets borgere. Folk er mødt op, har hygget og moret sig, og jeg tror ikke, de fremmødte har fortrudt, at de kom. Jeg er også glad for, at Kulturisten sagde ja til samarbejdet, da vi henvendte os med idéen om, at få Bonderøven til lokalområdet. Vi kan nogle ting, og Kulturisten kan nogle andre. Sammen kan vi faktisk meget mere”.

 
Sardinien – et anderledes Italien – og det i Skarrild en tirsdag i oktober!
 
Musik, dans, strande, historie, kultur, vin, ost og pølser var blot nogle af ingredienserne, da Erik Degn holdt foredraget ”Sardinien – et anderledes Italien” i Skarrild/Karstoft Kultur- og Idrætscenter tirsdag aften.
 
Erik Degn berettede kyndigt og vidende om alle aspekter af øen Sardinien – og publikum blev ledt vidt omkring – både i tid, sted og traditioner.
 
Sardinien har eget flag med en lidt barbarisk baggrund, da det symboliserer udraderingen af de arabiske erobrere. Motivet er fire arabere med henrettelsesbind for øjnene. De fire henviser til at fire provinser blev frie: tre spanske regioner og Sardinien. I dag har man flyttet henrettelsesbindet op i panden, så det hele bliver lidt mere humant. Historien bliver dog ikke helt fredelig lige med det samme. Blandt de mange erobrere var også en overgang pirater, som byggede karakteristiske små, runde tårne.
 
Det lille land, som arealmæssigt er på størrelse med Jylland fra grænsen og til Limfjorden, har en rig kultur, forskellige folkedragter og fire helt forskellige sprog. Øen har sin helt egen art af en fløjte, meget store håndbyggede guitarer og flot og synkronisk dans. Sardere har desuden nogle forskellige karakteristika, bl.a. har deres blod en speciel sammensætning, som gør, at mange ikke tåler anstrengelser, nogle er meget små, fine mennesker – og så bliver mange over 100 år, og øen er indehaver af rekorden om højeste levealder i Europa.
 
Byerne er en historie helt for sig, og publikum var imponerede af de flotte malerier og kunstværker, som var på bygningerne. Spændende gammel og ny kunst som en helt naturlig del af byen.
Sardisk tradition er bl.a. at kvinder, der bliver enker går i sort, og forbliver i sorg resten af deres dage, mens mændene, hvis koner dør før dem, ikke kan klare sig selv, og naturligvis gifter sig igen.
”Det forekommer umiddelbart vanvittigt – og det er det sådan set også” siger Erik Degn, når han forklarer om de forskellige processioner gennem byen, hvor befolkningen opfører deres egen historie med udklædninger, bjælder og så videre.
 
Tun er en meget vigtig ingrediens i sardisk madlavning. Og når det ikke er tun er det fisk. De fanger det i farvandet omkring øen, og laver det i et utal af varianter i fantastiske og kunstneriske anretninger. Det er sådan, at der i de mange små butikker hænger plakater, som viser opskæringer af tun – akkurat som der hænger plakater med opskæring af gris og ko i de danske slagterforretninger.
 
Og ja, sådan blev der givet rigtig mange eksempler på livet på Sardinien – på godt og ondt. Og det blev nærværende og vedkommende for de fremmødte, som også fik lejlighed til at diskutere de Sardinske forhold med både Erik og hans kone og rejseledsager Marianne.
 
SKKIC var til anledningen pyntet med borde i de italienske farver: rød, hvid og grøn, og kasserer Søren Toksvig bemærker, at det nok var godt for publikums modtagelse af traktementet, at der ikke var barbarer på bordene. 40 publikummer hørte foredraget, lyttede til musikken, så dansen, smagte vinen, osten, pølserne og de andre lækkerier.
Publikum blev lidt klogere på øen Sardinien, og hvem ved om der i den kommende tid planlægges en ferie eller to til øen vest for Italien.

 
 
Lækre Sild i Karstoft
 
Sangsildene fra Løvlund leverede ægte bakkestemning med dejlig sang, glimt i øjet og flotte kostumer, da de fredag aften lagde vejen forbi Karstoft Samlingshus til Kulturistens arrangement.
 
Publikum glædede sig, og det kunne mærkes allerede, da de ankom til ternede duge  og stearinlys på bordene. Der var lagt i ovnen til en aften med gode sild – både af den marinerede og syngende slags, smørrebrød, dejligt selskab og underholdning – og humøret var højt.
Kulturisten havde lovet fem sangerinder, men hele syv af slagsen dukkede op og navnene var autentiske: Molly, Sally, Lone og i den dur, mens pianomanden naturligvis hed ”Roland”. Sådan legede Sangsildene fra Løvlund sig gennem aftenen.
Repertoiret var de kendte viser, som bakkesangerinderne har sunget gennem årene: Åhh Marie jeg vil hjem til dig, gå med i lunden, visen om sorte Rudolf og publikum sang lystigt med på de fleste.
På et tidspunkt blev aftenes guest star introduceret. Det var deres ”savfører” Arne fra Billund, som spillede med på et par numre. Da sildene sang visen om ”Tante Anna”, der efter et godt liv endte som et forsøg, var stemningen i Karstoft i top. Visen om Madonna, soldaterne og missekatten vakte både eftertænksomhed og grin.
At der var en vaskeægte smed til stede i Karstoft var helt på sin plads, da Sangsildene sang ”Smedens Vise”. Overskægget var ikke helt tilfredsstillende, så der blev påført et kraftigt et af slagsen, og så blev der ellers sunget for smedesvenden Hans Henrik, som heldigvis var med på løjerne.
Sangsildene fra Løvlund formåede at underholde publikum, og deres sang trådte tydeligt og klart frem, så publikum virkelig også hørte teksterne. Og selv om der blev sunget en del i billeder, må det konstateres at indholdet i sangene dengang vist var lige så ”saftigt” som det er i det musik, der lige nu lanceres.
De cirka 80 publikummer, der var i Kartoft Samlingshus fredag aften havde en festlig aften i Sildenes og hinandens selskab, og Kulturistens formand siger i den forbindelse: ”det er vigtigt for Kulturisten, at der laves kulturelle arrangementer af forskellig slags. Til Sangsild i Karstoft ser vi en målgruppe, til amerikaneraften en anden, børneteater en tredje og til foredrag om Sardinien en helt fjerde. Vi håber, at Kulturisten på den måde vedbliver at være hele lokalområdets kulturforening – og hvem ved, måske er der en enkelt eller to, der også dukker op til et arrangement, de ikke lige havde tænkt, var for dem – og bliver positivt overrasket.”  
 

Bakkestemning i Karstoft Samlingshus

Fredag den 20. september kl. 19.00 var der festlig bakkestemning i Karstoft Samlingshus.

Se billeder fra aftenen her!

Cowboyfest for fuld udblæsning!
Fredag d. 16/8-2013 fik 330 publikummer en skøn countryaften, da Longhorn&Buffaloes inviterede til Buffalo Nights for 3. gang på Skjernvej 115 hos Peder Stærk.
Teltet var fyldt op med cowgirls og cowboys og bandet leverede et brag af en fest.
Kulturisten siger tusind tak for opbakningen til endnu et arrangement i vores lille by.
Billeder fra festen vil være at finde her i nærmeste fremtid...

Kom og hør Boys of Bluehill!
 


Repertoiret er varieret og hentes især fra den righoldige Keltiske folkemusik tradition.

Musikken spænder fra smukke, langsomme ballader fra det skotske højland, til energiske, medrivende instrumentale jigs og reels - ind imellem blandet med klassikere fra andre genrer, men i overraskende udgaver.

Oftest er den store sækkepibe, tinwhistlen og harmonikaen i front, men den specielle "Boys Of Bluehill Sound" opnåes ved at krydre med bas, guitar, mandolin, mandola, low-whistles, bodhrans og skotske "small-pipes".

Alle bandets medlemmer synger og velafstemte vokalharmonier er en væsentlig del af bandets lyd.

Boys of Bluehill består af to danskere og to skotter, der alle har mange års professionel erfaring og en dybfølt kærlighed til deres musik.
Dette, samt en uhøjtidelig og humoristisk "tone", gør at en koncert med bandet er en varm og underholdende oplevelse.

Boys Of Bluehill har CDen "Pathfinder" på gaden, der indeholder den ægte vare.


Norrie McGregor: Vokal, Guitar, Mandolin, Fløjte, Bodhran
 
Karsten Vangsgaard: Vokal, Guitar, Bas, Mandolin
 
Billy McLaughlin: Vokal, Guitar, Octave Mandola, Bodhran, Overton low D whistle, Sækkepipe

Peter Yde Knudsen: Vokal, Harmonika, Bodhran
Tusind tak til alle, som var med til gøre vores Amerikaneraften til en uforglemmelig oplevelse!
Johnny Horsepower gav den gas på scenen og tog endnu engang Skarrild med storm.
Stor tak til alle amerikanerbil-entusiasterne, som fremviste deres smukke biler i skolegården!
Se flere billeder fra aftenen her!
Foredrag ved forfatter Jørgen Henneke, Christiansfeld
d. 12.marts 2013 kl. 19.00 på Skarrildhus
 

Bogen GULD OG GRØNNE SKOVE omhandler den nationale genrejsning efter 1864 med hovedvægten lagt på de københavnske rigmænd, der i perioden 1890-1920, på foranledning af Enrico Dalgas og grosserer Holger Petersen anlagde og beplantede mange tusind hektar plantage på de jyske heder.
Denne overklasse byggede pompøse villaer og slotslignende landsteder omgivet af smukke parkanlæg. Disse aktiviteter medførte et kultursammenstød af en størrelsesorden, der aldrig tidligere er set: Det københavnske storborgerskabs selviscenesættelse kontra hedeboernes enkle og spartanske livsførelse.
Forfatteren fortæller i bogen om 18 store hede- og skovejendomme, deres historie, grundlæggere og pragtboliger.
Jørgen Henneke vil ved foredraget blandt bogens mange eksempler fortælle os om de lokale plantager: Skarrildhus, Videvang plantage og Hjerl Hede. Den sidste ligger godt nok noget herfra, men mange af os kender den som et dejligt sted.
 
Tilmelding som vanligt til Søren Toksvig 97 19 61 46 – senest 8. marts 2013. Pris for medlemmer af Kulturisten: 100 kr, ikke medlemmer 150 kr som omfatter foredrag, kaffe og kage i Skarrildhus’ gode kvalitet.
Bliv medlem af Kulturisten, det giver rabat til alle årets arrangementer.

SKAT og Kulturisten kan igen se tilbage på nogle vellykkede forestillinger fra dette års musical "Mød mig på Cassiopeia"

Vores nye mottto er:

KULTURISTEN - OPLEVELSER DU HUSKER!
JOHNNY HORSEPOWER besøgte Skarrild ved dette års byfest.
Det var en fantastisk aften, hvor de tre gutter leverede en autentisk performance som var det Johnny Cash himself, som stod på scenen.
Koncerten var godt besøgt og de mange publikummer gav med deres taktfaste bifald udtryk for, at JOHNNY HORSEPOWER  i den grad leverede varen.
De tre drenge fra JOHNNY HORSEPOWER i fuldt sving!
Bliv medlem af Kulturisten her

17.08.2012

Over 300 fik en festlig aften med Longhorn & Buffaloes

Tak til alle der var med til at gøre vores Countryaften BUFFALO NIGHTS til en kæmpe succes igen i år. Se flere fotos her.